Mindst 89 dræbt af tornado i Missouri

Redningsmandskab sat ind i den amerikanske by Joplin efter tornado, siger lokale myndigheder

Her ses hospitalet St. John's Hospital i byen Joplin, Missouri, efter tornadoen. (Foto: AP)
Her ses hospitalet St. John's Hospital i byen Joplin, Missouri, efter tornadoen. (Foto: AP)

En voldsom tornado, der gik gennem byen Joplin i den amerikanske delstat Missouri søndag, har dræbt mindst 89 mennesker, siger højtstående lokale kilder.

- Vi har nu 89 bekræftede dødsfald som følge af tornadoen, siger byens kommunalinspektør, Mark Rohr, i en erklæring.

Redningsmandskab fra hele regionen er sat ind i byen, der har omkring 50.000 indbyggere, for at hjælpe med at gennemsøge murbrokkerne og hjælpe de hjemløse.

En talsmand for Det Hvide Hus siger, at præsident Barack Obama løbende orienteres om udviklingen under sit besøg i Irland og Storbritannien.