Stadig USAs mest eftersøgte terrorist

Nyheden om Osama bin Ladens død er så ny, at han stadig figurerer som den mest eftersøgte terrorist på FBIs hjemmeside. Uvist om dusøren udløses

Screendump fra fbi.gov
Screendump fra fbi.gov

Al-Qaedas hjerne Osama bin Laden er stadig USAs mest eftersøgte terrorist på FBIs hjemmeside. Så frisk er nyheden om, at han er blevet dræbt i et hus ikke langt fra Pakistans hovedstad Islamabad.

FBI har i årevis lokket med en kæmpedusør på op til 25 millioner dollars for informationer, der fører direkte til pågribelsen eller domfældelsen af Osama bin Laden. Desuden er der yderligere blevet udlovet en dusør på to millioner dollars af den amerikanske fly-industri.

Osama bin Laden kom på listen over de ti mest eftersøgte terrorister allerede i juni 1999, hvor han blev eftersøgt i forbindelse med bombeangreb mod USAs ambassader i Dar es Salaam i Tanzania og Nairobi i Kenya 7. august 1998.

Alias: Prinsen
I eftersøgningsteksten af Osama bin Laden på FBIs hjemmeside fremgår det, at han er født i 1957, har olivenfarvet hud, brune øjne, er venstrehåndet og går med stok. Under alias'er kan man læse, at han blandt andet også går under navnene 'The Prince', 'The Emir' og 'The Director'. For godt et år siden har FBI offentliggjort et computermanipuleret billede af, hvordan Osama bin Laden kunne se ud - uden skæg og turban.

Men nu er 'The Prince' altså blevet fundet og elimineret. Det er uvist, om den enorme dusør bliver udbetalt i forbindelse med den succesfulde aktion mod Osama bin Laden søndag.

1 af 2 FBI har tidligere offentliggjort et computermanipuleret billede af, hvordan bin Laden kunne se ud. (AP Photo/U.S. State Department)
2 af 2 Screendump fra fbi.gov