USA sætter drone-fly ind mod Gaddafi

Præsident Obama har givet tilladelse til at bruge førerløse fly i krigen mod Gaddafis styrker i Libyen

Drone-flyene har hidtil været aktive i Pakistan og Afghanistan. Nu skal de også bruges i Libyen. (Foto: AP)
Drone-flyene har hidtil været aktive i Pakistan og Afghanistan. Nu skal de også bruges i Libyen. (Foto: AP)

USA, som for uger siden trak sig ud af den militære operation i Libyen, sætter nu missilbevæbnede, førerløse fly ind i krigen mod Muammar Gaddafis styrker. Det oplyser den amerikanske forsvarsminister Robert Gates på et pressemøde torsdag.

– Præsident Obama har godkendt brugen af Predator-fly i Libyen. De kan bruges til mere præcise angreb mod Gaddafis styrker, siger Gates, der kalder flyene for et 'beskedent bidrag' til krigen i Libyen.

De såkaldte drone-fly har hidtil været aktive i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan, hvor de er blevet brugt i krigen mod Taleban og al-Qaeda. Predator-flyene affyrer Hellfire-missiler med stor præcision og fjernstyres fra en kommandocentral i USA.

Læs mere om drone-flyene her.