Kraftig eksplosion ryster afghansk by

Området tæt ved politihovedkvarteret i den afghanske by Kandahar er ramt af kraftig eksplosion

En kraftig eksplosion tæt ved politihovedkvarteret har rystet byen Kandahar i den sydlige del af Afghanistan.

Et endnu ukendt antal mennesker er blevet såret ved eksplosionen, oplyser Afghanistans indenrigsministerium til det franske nyhedsbureau AFP.

- Der var en eksplosion, som kan stamme fra en bilbombe omkring 200 meter fra politihovedkvarteret, siger en talsmand for indenrigsministeriet.

Flere personer er blevet såret ved angrebet, mens talsmanden kan ikke oplyse hvor mange, eller hvorvidt der er tale om civile eller politifolk.

Tyk røg og støv bølgede op fra området, og vejene blev afspærret af politiet.