Nu får ’blikdåsen’ langt mere panser

Efter hård kritik og dræbte soldater bliver M113 sikret langt bedre mod vejsidebomber, og forsvaret leaser stærkt pansret køretøj af amerikanerne

Efter flere års smøl, fire dræbte og utallige sårede soldater vil Forsvaret nu opgradere panseret i bunden af M113-mandskabsvognen med øgenavnet ’blikdåsen.’ Det skriver Ekstra Bladet idag.



Køb eBladet her



Ekstra Bladet afslørede for et år siden, at hærens egne eksperter fra kampskolen i en hemmelig rapport skrev, at M113-mandskabsvognene fra slutningen af 1960’erne burde have en langt bedre bundpansring for bedre at kunne imødegå de mange vejsidebomber i Helmand-provinsen.



LÆS OGSÅ: Soldater tilbage i blikdåsen



Det fik soldater og tillidsfolk til at skrige på handling fra Forsvarets ledelse, og det vil nu ske i løbet af 2011, oplyser Hærens Operative Kommando.

Markante forbedringer
’I løbet af 2011 sker der markante forbedringer på køretøjerne i Afghanistan. Den pansrede mandskabsvogn PMV M113 G3 er gennem nogen tid blevet udsat for kritik. Forsvaret har løbende opgraderet M113, og i 2011 øges beskyttelsen yderligere, hedder det i en pressemeddelelse fra HOK.

Hæren fastslår, at M113 skal have samme panserbeskyttelse som de helt nye og markant mere sikre infanterikampkøretøj IKK, som forsvaret kun har ret få af i Afghanistan, hvor M113 fra februar næste år igen bliver det mest centrale køretøj for kampsoldaterne.

178 millioner kroner
Samtidig leaser forsvaret 40 såkaldte MRAP af amerikanerne. Det er et tungt og kraftigt pansret køretøj, som er designet til at kunne modstå vejsidebomber, og som amerikanerne har brugt i stor stil i både Irak og Afghanistan.

Regningen bliver ifølge Ekstra Bladets oplysninger på 178 millioner kroner for to år.

Forsvarschefen orienterede i går partierne bag forsvarsforliget.

– Det er min klare forventning efter at være orienteret af forsvarschefen, at soldaterne forhåbentligt allerede på det næste hold får glæde af M113’ere med en opgraderet bund-pansring, fortæller Socialdemokratiets forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.



Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag. Smut i kiosken, eller Køb eBladet her

1 af 2 
2 af 2 
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen