Der var masseødelæggelsesvåben

Rapporterne fra WikiLeaks dokumenterer, at der blev fundet masseødelæggelsesvåben under eller efter Irak-krigen

Anders Fogh Rasmussen havde ret, da han sagde, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Han sagde bare intet om, at våbene kunne være brugt under Den Anden Verdenskrig. (Foto: AP)
Anders Fogh Rasmussen havde ret, da han sagde, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Han sagde bare intet om, at våbene kunne være brugt under Den Anden Verdenskrig. (Foto: AP)

Ud af de næsten 400.000 rapporter, Wikileaks har offentliggjort fra Irak fra årene 2004 til 2009 handler kun ganske få om fund af mulige masseødelæggelsesvåben.

De få rapporter stemmer fuldstændigt overens med de rapporter om jagten på Iraks masseødelæggelsesvåben, som USA har offentliggjort efter krigens start og som FN's våbeninspektører under ledelse af Hans Blix offentliggjorde før krigens start i marts 2003.

I slutningen af 2003 sagde USA's daværende våbenjæger David Kay sin stilling op efter at have afleveret en midlertidig rapport om jagten på de våben, der begrundede angrebet på Irak.

Året efter offentliggjorde hans efterfølger i 2004 den såkaldte Duelfer Report, der endegyldigt fastslog, at Irak ikke før krigens start havde udgjort en trussel, hverken hvad angår biologiske, kemiske eller nukleare våben.

Ekstra Bladet og Wired har analyseret de tusindvis af rapporter, der nu er offentliggjort af Wikileaks, og indtil nu har vi kunne finde syv rapporter om masseødelæggelsesvåben.

For eksempel fandt amerikanske styrker i august 2004 et kemikalie, der kan forårsager alvorlige irritationer. Gassen der blev fundet minder om sennepsgas, der i stort omfang blev brugt under Den Anden Verdenskrig. Gassen blev tilintetgjort af de amerikanske soldater.

Irak producerede sennepsgas under krigen mellem Iran og Irak i årene 1980 til 1988. Der er ikke fundet beviser for, at Irak siden da producerede denne type gas.

19. november 2004 ( link 1 - link 2): Soldater fandt en forseglet bunker med kemisk våbenfremstillingskompleks nord for Baghdad.

27. november 2004: Soldater fandt et lager med kemiske våben i Fallujah.

28. januar 2006: Ti specialister i kemiske våben melder sig og viser vej til et lager med kemiske våben.

27. februar 2006: Rapport om at oprørere planlægger kemisk angreb mod koalitionsstyrker.

29. juli 2007: Lager med sennepsgas fundet øst for Fallujah.

16. august 2008: Våbenlager med 155 mm artillerigranater med kemiske kampmidler fundet nord for Baghdad.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen