Minearbejdere taler med familier

De indespærrede minearbejdere i Chile har for første gang efter 24 dage under jorden haft mulighed for at tale i telefon med deres familiemedlemmer

De 33 minearbejdere kan nu tale med deres pårørende. (Foto: AP)
De 33 minearbejdere kan nu tale med deres pårørende. (Foto: AP)

De 33 chilenske minearbejdere, der i 24 dage har været fanget flere hundrede meter under jorden, havde for første gang søndag kontakt til deres familier.

- At høre hans stemme var fryd for mit hjerte, sagde Jessica Chille efter hun havde talt med sin mand Dario Segovia.

SE: Video viser glade minearbejdere

Skal vente i fire måneder
Hustruer, mødre og fædre var begrænset til et-minuts samtaler med deres uheldige familiemedlemmer.

- Jeg brød ikke sammen, før jeg fortalte ham: Hej, min lille dreng, vi kommer til at se hinanden, sagde Alicia Campos efter at have talt med sin søn Daniel Herrero.

Minearbejderne kommer med stor sandsynlighed til at vente tre til fire måneder med at blive gravet fri. Derfor var telefonsamtalerne vigtige for moralen hos både familier og de strandede arbejdere.

- Den skakt, som vi borer til tilflugtsrummet, kommer til at række 702 meter ned i en lige linje, siger Andre Sougarrat, der er ansvarlig for redningsaktionen.

LÆS: Fem minearbejdere lider af depression

Flyttet base
Hidtil har minearbejderne opholdt sig 700 meter nede i guld-og kobberminen, men de flyttede sig søndag til et køligere og mere tørt sted omkring 300 meter længere nede, siger Chiles mineminister, Laurence Golborne.

- De har flyttet base fra niveau 105 til 75, hvor der er et mere tørt område, siger han.

Flere af de indespærrede mænd har udviklet infektioner på deres hidtidige opholdssted. Lokalt tv har vist billeder af mænd, der var møgbeskidte, svedige og uden tøj på overkroppen.

LÆS: Levende begravet: Her er de 33 minefolk