Annonce:
Annonce:

35 russere dræbt under skovbrande

Mindst 35 personer har mistet livet i Rusland og mange flere kvæstet under omfattende skov- og markbrande, siger redningsmandskab

Mindst 35 personer har mistet livet i Rusland under de sidste dages voldsomme skov- og markbrande. (Foto: AP)
Mindst 35 personer har mistet livet i Rusland under de sidste dages voldsomme skov- og markbrande. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Skovbrande og orkanlignende storme har inden for et døgn kostet mindst 35 russere livet og kvæstet endnu flere. Det oplyser redningsmandskab.

- Situationen er meget, meget alvorlig, siger præsident Dmitrij Medvedev, der allerede har sendt cirka 2000 soldater af sted for at hjælpe de mange tusinde brandmænd, der forsøger at bekæmpe de mange brande.

Også fly og helikoptere er sat ind i redningsarbejdet.

Rusland har oplevet den varmeste sommer nogen siden med vedvarende temperaturer over 35 grader. Hedebølgen, der satte ind omkring 1. juli, har skabt gode betingelser for skov-, mark- og tørvebrande.

Oven i varmen blev området omkring Sankt Petersborg fredag ramt af et voldsomt stormvejr. Mindst syv personer, heraf to børn, blev dræbt af nedfaldne træer.

Værst ramt er området omkring storbyen Nisjni Novgorod 400 kilometer øst for hovedstaden Moskva. Her er mindst 300 huse brændt ned, dyr omkommet og marker ødelagt.

Fredag var premierminister Vladimir Putin på besøg i området. Han lovede hjælp fra staten for over en milliard kroner.

Alligevel er redningsindsatsen blevet kritiseret af en rådgiver for præsident Medvedev. Viktor Isjajev er utilfreds med, at myndighederne ikke holder øje med skovbrandene med fly. De ville give redningsmandskab på jorden en bedre opfattelse af, hvor der er ild, og i hvilken retning den bevæger sig.

Putin kritiserede de lokale myndigheder for, at de ikke har forberedt sig bedre forud for varmen.

Både Medvedev og Putin lover, at de vil skride hårdt ind for over for eventuel slendrian eller forsømmelser begået af embedsmænd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: