Annonce:
Annonce:

PKK dræber seks tyrkiske soldater

Det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) har dræbt seks tyrkiske soldater under natlige kampe i det sydøstlige Tyrkiet ved grænsen til Irak.

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Kurdiske oprørere har dræbt seks tyrkiske soldater under kampe i det sydøstlige Tyrkiet, rapporterer tyrkiske medier.

Militærembedsmænd vil ikke kommentere oplysningerne om antallet af dræbte, men siger til nyhedsbureauet Reuters, at der var kampe natten til tirsdag. Kampene brød ud, efter at oprørere fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) havde angrebet en hærenhed i Hakkari-provinsen nær Tyrkiets grænse til Irak.

11 tyrkiske soldater blev såret under kampe i det samme område mandag, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion.

Kampene mellem tyrkiske regeringsstyrker og PKK er taget til i styrke, siden PKK afsluttede dets 14 måneder lange våbenhvile i juni. Det gjorde PKK med henvisning til, at regeringen ikke har gjort noget for at forbedre det kurdiske mindretals forhold.

De fleste af PKK's omkring 4000 væbnede oprørere har baser i det bjergrige område i det nordlige Irak, hvorfra de gennemfører angreb mod de tyrkiske sikkerhedsstyrker inde i Tyrkiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: