Enhedslistens udvklingsordfører er chokeret over morgenens israelske angreb på en nødhjælpskonvoj, der forsøgte at sejle nødhjælp til det besatte Gaza.
16 personer er rapporteret dræbt og op mod 50 såret under morgenens aktion, hvor israelsk militær bordede nødhjælpsskibene i internationalt farvand.
- Det er chokerende. Det er virkelig noget, der berører mig. Israel holder Gazas befolkning som gidsler, og nødhjælpsorganisationerne prøver bare at hjælpe befolkningen. Den aktion skal fordømmes hurtigst muligt, siger Frank aaen til ektrabladet.dk.
Suspender handelsaftale
Men tomme ord og fordømmelser, som der ifølge Frank Aaen har været alt for mange af de senere år, er ikke nok i dette tilfælde.
- Jeg har her til morgen sendt Udenrigsministeren (Lene Espersen, Konservative red.) et brev, hvor jeg beder hende om at tage skarp afstand fra angrebet, siger Frank Aaen.
Han mener samtidig, at den handelsaftale, der er mellem EU og Israel, skal suspenderes.
- Vi har i alt for lang tid ikke reageret konkret nok på de israelske angreb. Jeg mener, at vi bør suspendere den handelsaftale, der er mellem Israel og EU, siger han til ekstrabladet.dk