Kai Vittrup flytter til Saudi-Arabien

Kai Vittrup skifter politijobbet i Afghanistan ud med Saudi-Arabien. Han skal træne det saudiarabiske grænsepoliti

Kai Vittrup forlader jobbet som chef for EU's politimission i Afghanistan og flytter til Saudi-Arabien. (Foto: Ole Steen)
Kai Vittrup forlader jobbet som chef for EU's politimission i Afghanistan og flytter til Saudi-Arabien. (Foto: Ole Steen)

Efter knap to år på posten som chef for EU's politimission i Afghanistan skifter Kai Vittrup job og flytter til Saudi-Arabien. Her skal han udvikle og træne det saudiarabiske grænsepoliti.

- Jeg blev headhuntet. Det er da sjovt at blive som 66-årig, siger Kai Vittrup til Søndagsavisen.

- Jeg skal strukturere grænsepolitiet, så det fungerer og leverer i overensstemmelse med det, der står i kontrakten med kunden, siger Kai Vittrup.

Den tidligere chef for bl.a. ordenspolitiet i København benægter, at han smækker med døren i Afghanistan, selv om EU's medlemslande ikke har formået at levere de 400 statsansatte, som de egentlig skulle.

- Politifolk står ikke ligefrem i kø for at komme til Afghanistan. De kommanderes ikke ud i en mission, men søger frivilligt og kan derfor søge til Afrika eller Caribien i stedet for. Det lokker nok mere, siger Kai Vittrup.

Kai Vittrups kælenavn blandt kollegaerne i Københavns Politi var 'Generalen'. Det fornægter sig ikke i den måde, han har tænkt sig at gå til sit nye job i Saudi-Arabien. Der skal effektiviseres og organiseres. En af strategierne er at hente folk udefra og placere dem på indflydelsesrige poster.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere