Forsvarschefen ramt af vejbombe

Forsvarschef Knud Bartels køretøj ramt af vejsidebombe i Afghanistan

Forsvarschef Knud Bartels var ifølge DR Nyheder passager i et pansret dansk køretøj, som blev ramt af en vejsidebombe. (Foto: Peter Hove Olesen)
Forsvarschef Knud Bartels var ifølge DR Nyheder passager i et pansret dansk køretøj, som blev ramt af en vejsidebombe. (Foto: Peter Hove Olesen)
Oprørerne i Afghanistans Helmand-provins var i går morges tæt på at ramme det danske forsvars absolutte top.

Forsvarschef Knud Bartels var ifølge DR Nyheder passager i et pansret dansk køretøj, som blev ramt af en vejsidebombe. Hverken forsvarschefen eller nogle af de soldater, han fulgtes med, led fysisk overlast. Køretøjet, en Piranha, fik ødelagt et hjul, men kunne køre igen, efter at være blevet repareret i en nærliggende lejr.

General Bartels har besøgt den danske styrke i Helmand de senere dage og var torsdag morgen på vej mod patruljebasen Budwan (tidligere kaldet Armadillo) nord for ’den grønne zone’, efter at han havde besøgt danske soldater på en mindre patruljebase, Clifton, syd for Budwan.

Knud Bartels, der nu er på vej hjem, siger i et tv-interview, optaget af et hold fra Forsvarets Mediecenter kort efter hændelsen, at han stod op i en åben luge på Piranhaen, da der lød et ordentligt brag:

– Jeg var ikke i tvivl om, at der var sket en eksplosion. Til gengæld kunne jeg konstatere på mængden af jord, der blev slynget op, og de beskedne rystelser i selve køretøjet, at vi ikke havde påkørt en voldsomt stor IED (improviseret sprængladning, red.), siger generalen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter