50 savnes efter færgeulykke i Bangladesh

En færge med flere hundrede passagerer fik slagside og sank på en flod i Bangladesh. To er omkommet, mens 50 andre savnes.

Mindst to mennesker omkom, mens 50 andre savnes, efter at en færge med flere hundrede passagerer sank i Bangladesh.

Det oplyser politiet.

Færgen befandt sig på en flod nær kysten, da den fik slagside, fordi passagerer trængtes i den ene side for at komme af ved en færgeterminal.

Ulykken skete på Tetulia-floden nær byen Lalmohan, som ligger omkring 300 kilometer syd for hovedstaden Dhaka.

Der var ikke yderligere detaljer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere