Flyangreb mod fabrik i Gaza

Efter raketaffyring fra Gaza har israelske fly bombet en fabrik i den palæstinensiske enklave

Israelske fly angreb tidligt søndag morgen mål i Gaza. Syv palæstinensere blev såret, oplyser hospitalskilder.

Angrebene var et svar på en raket, som lørdag blev affyret fra Gaza og landede ved den israelske by Sderot uden at anrette større skade.

Målet for det israelske angreb var en fabrik i det centrale Gaza, som en israelsk militærtalsmand siger, bruges til at producere våben. Palæstinenserne siger, at fabrikken er et støberi.

Ifølge palæstinensiske kilder angreb israelske fly også smuglertunneler på grænsen til Egypten.

Angrebene kommer dagen efter, at Hamas oplyste, at der var opnået en aftale med flere mindre grupperinger om at standse affyringen af raketter mod Israel.

Hamas har stort set sig afholdt sig fra at sende raketter mod Israel siden krigen i januar. Men flere andre militante grupper har fortsat angrebene, omend i mindre skala end tidligere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere