34 anholdt for terrorplaner

Spansk politi har anholdt 34 unge for at planlægge terror. De kædes sammen med den radikale seperatistbevægelse i Baskerlandet, ETA

En politimand forsøger at skjule ansigtet på en af de 34 anholdte, efter at spansk politi slog til mod ungdomsgruppen Segi på henved 60 lokaliteter. (AP Photo/Alvaro Barrientos)
En politimand forsøger at skjule ansigtet på en af de 34 anholdte, efter at spansk politi slog til mod ungdomsgruppen Segi på henved 60 lokaliteter. (AP Photo/Alvaro Barrientos)

De spanske myndigheder har anholdt 34 unge, mistænkt for at planlægge terror. Det skriver blandt andet BBC News.

Politiet ransagede i går, tirsdag, omkring 60 ejendomme i Baskerlandet og nabo-regionen Navarra. Under aktionen fandt politiet også materiale til at fremstille bomber.

De 34 anholdte unge er angivelig medlemmer af den radikale gruppe Segi, der blev erklæret ulovlig i 2007. Flere anholdelser kan være på vej, og ifølge BBC News er andre Segi-medlemmer flygtet ind over grænsen til Frankrig.

Flere af de anholdte er ifølge den spanske avis El Pais mellem 23 og 26 år gamle.

- Med disse arrestationer har vi afmonteret kernen af Segis ledelse, siger indenrigsminister Alfredo Perez Rubalcaba som reaktion på anholdelserne, skriver BBC News.

Politet skred ind overfor Segi-gruppen, efter at de tidligere i år havde fundet dokumenter, der pegede i retning af dem. Dokumenter, der blev fundet efter anholdelsen af et medlem af den militante oprørsgruppe ETA, der gennem 41 år har kæmpet for et frit Baskerland.

1 af 2 En af de 34 anholdte føres ud af politistationen i den nordspanske by San Sebastian i går. (AP Photo/Alvaro Barrientos)
2 af 2 En politimand forsøger at skjule ansigtet på en af de 34 anholdte, efter at spansk politi slog til mod ungdomsgruppen Segi på henved 60 lokaliteter. (AP Photo/Alvaro Barrientos)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere