De havde ikke en chance

Den pansrede mandskabsvogn M113 er for blød i bunden til at modstå vejsidebomber

19. december 2008 klokken 18.20 skete det, som alle de udsendte soldater i Afghanistan frygter allermest.

En vejsidebombe sprang under den bløde bund på den pansrede mandskabsvogn M113.

Larvefødderne kørte hen over udløseren. Selve bomben var placeret et stykke fra, så den eksploderede netop der, hvor køretøjet er svagest.

Bomben gik direkte op gennem bunden og blæste taget af køretøjet.

Tre unge danske soldater blev dræbt på stedet – Sebastian la Cour Holm, Benjamin Davi Sala Rasmussen og Jacob Moe Jensen.

De kan være blevet ofre for den træghed og det bureaukrati, som præger Forsvaret, og som kan trække selv banale forbedringer af materiel ud i årevis.

Alle enige – intet sker
Helt tilbage fra indsættelsen på Balkan og Irak har Forsvaret været klar over, at M113’eren var deres bløde punkt.

Et år før den tragiske ulykke – i oktober 2007 – stod det klart, at Forsvarets pansereksperter ønskede at forstærke disse køretøjer i bunden, så de kunne modstå de stadig kraftigere vejsidebomber, som Taliban var begyndt at anvende.

Men først et år senere – i oktober 2008 – var alle dele af Forsvaret taget i ed, så der lå en officiel indstilling til Hærens Operative Kommando om at få forstærket mandskabsvognen.

1 af 4 Sebastian la Cour døde. (Foto: HOK)
2 af 4 Benjamin Davi Sala Rasmussen døde (Foto: HOK)
3 af 4 Tre unge mænd bliver her båret ud af Hercules-flyet i kister - de tre døde i en pansret mandskabsvogn M113, der ifølge eksperter har for blød bund til at modstå vejsidebomber. (Foto: Benjamin Kürstein)
4 af 4 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere