Færge med over 200 synker i Indonesien

Ifølge politiet i Indonesien var mere end 200 om bord på færge, der sank natten til søndag. Redningsfolk forsøger at bjærge ofrene. Ingen meldinger om omkomne

Dårligt vejr i området ud for øen Sumatra i Indonesien er angiveligt skyld i, at en færge med mere end 200 om bord natten til søndag sank.

Dumai Expressen var på vej mod Pekanbaru i Riauprovinsen, da den gik ned omkring klokken 10 lokal tid.

Ifølge officielle kilder var der 213 passagerer og 13 besætningsmedlemmer på færgen. Redningsmandskab er i gang med at bjærge de forliste, og der er foreløbig ingen meldinger om omkomne.

Skibet sank på grund af voldsom regn og store bølger, og det er svært at nå frem til området på grund af det dårlige vejr.

Der bor 234 millioner mennesker i Indonesien, der består af 17.000 øer. Derfor er landet stærkt afhængig af færger og skibe, der har ry for elendig sikkerhed. Så sent som i januar døde op mod 335, da en færge sank ud for øen Sulawesi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere