Derfor blev New Orleans oversvømmet

Den amerikanske hærs ingeniørkorps var skyld i New Orleans' massive ødelæggelser i 2005, mener domstol

Norman Van Court mistede sit hjem, da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005. (Foto: AP)
Norman Van Court mistede sit hjem, da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005. (Foto: AP)

En amerikansk domstol har afgjort, at hærens ingeniørkorps bærer ansvaret for, at New Orleans blev oversvømmet i kølvandet på orkanen Katrinas hærgen i Den Mexicanske Golf i august 2005.

Dommer Stanwood Duval gav fem borgere medhold i, at hærens misligholdelse af kanalen 'Mr. Go' førte til et sammenbrud i byens dige-system og dermed forårsagede enorme materielle ødelæggelser og hundredvis af dødsfald.

Den amerikanske hær ventes at appellere afgørelsen, som kan udløse erstatningskrav for milliarder af dollar.

Det var hærens ingeniørkorps, som i 1960'erne stod for udgravningen af kanalen, der skulle fungere som smutvej mellem New Orleans og Den Mexicanske Golf.

De lokale indbyggere har i årtiet klaget over, at kanalen ikke blev vedligeholdt og derfor kunne få byens diger til at bryde sammen, hvis en kraftig orkan ramt New Orleans.

1 af 2 Flere hundrede mennesker omkom, da byen blev oversvømmet. (Foto: AP)
2 af 2 Norman Van Court mistede sit hjem, da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere