11 dræbt og 26 såret af bombe i Pakistan

11 mennesker er blevet dræbt ved et bombeangreb i byen Peshawar i Pakistan. Det sker dagen efter et andet bombeangreb i byen, der kostede 17 livet

(Foto: Zuma Press)
(Foto: Zuma Press)

En selvmordsbombemand sprængte lørdag sig selv i luften i en bil fyldt med sprængstoffer ved en af politiets kontrolposter i Peshawar i det nordvestlige Pakistan og dræbte mindst 11 mennesker.

Ved bombeanslaget, der var det andet i byen på to dage, blev 26 mennesker såret.

- Mindst 11 er dræbt og 26 er blevet såret, oplyser politichefen Sahibzada Anis.

Han tilføjer, at tre kvinder, tre børn og fem mænd blev dræbt. To politifolk var blandt de dræbte.

- En bil med sprængstoffer kørte mod en barriere ved en af politiets kontrolposter og eksploderede, sagde Anis.

Bombeangrebet finder sted, dagen efter at en kraftig selvmordsbombe mod den pakistanske efterretningstjeneste ISI kostede 17 mennesker livet fredag. ISI er stærkt involveret i Pakistans kamp mod terror. Byen ligger tæt på grænsen til Afghanistan og har været mål for adskillige bombeangreb siden militæret indledte en ny offensiv mod Taliban i sidste måned. Ved fredagens angreb blev yderligere 39 mennesker kvæstet.

Lørdagens bombe er den femte i Peshawar inden for fem dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere