40 fundet i live efter eksplosion

40 personer overlevede eksplosion i russisk våbendepot ved at søge tilflugt i beskyttelsesrum. To personer er bekræftet omkommet

En enorm brand hærgede området efter ulykken, og 3000 mennesker måtte evakueres. (Foto: AP)
En enorm brand hærgede området efter ulykken, og 3000 mennesker måtte evakueres. (Foto: AP)

Flere end 40 personer, som man frygtede var døde efter en eksplosion i et russisk våbendepot, er fundet i live. Det oplyser guvernøren i regionen Uljanovsk, som ligger 800 kilometer sydøst for Moskva.

- Jeg er ekstremt lykkelig for, at flere end 40 mennesker undslap fra det lager, for det var lige netop det antal, som vi anså for at være savnede, siger guvernør Sergei Morozov til russisk tv.

De savnede havde søgt tilflugt i et beskyttelsesrum i våbendepotet. Der er ikke oplysninger om, hvad der var årsag til ulykken, som blev udløst af en serie eksplosioner. Efter ulykken blev 3000 mennesker evakueret fra området.

I første omgang forlød det, at 35 mennesker var savnet og frygtet omkommet. Men ifølge Reuters er to brandmænd foreløbig de eneste, som er bekræftet omkommet ved ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere