Taliban dræber mindst 17 regeringssoldater

Mindst 17 pakistanske soldater dræbt i Pakistan. Tabstallet er det største for en enkelt dag i regeringens offensiv i provinsen Waziristan

Talibanmilitsen har dræbt mindst 17 soldater fra de pakistanske regeringstropper i forbindelse med kampe torsdag i det sydlige Waziristan i Pakistan.

Dermed er torsdag den dag med flest dræbte pakistanske soldater i løbet af hele offensiven mod Taliban i dens højborg, der grænser op mod Afghanistan.

15 soldater blev dræbt i forbindelse med kampe tæt på den afghansk-pakistanske grænse. To andre blev dræbt af en vejsidebombe i nærheden af byen Sararogha, et område længere mod øst.

Regeringshæren fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at Taliban mistede 22 mand ved samme lejlighed.

Pakistan har i øjeblikket cirka 30.000 tropper i det sydlige Waziristan for drive Taliban bort fra det område, hvor militsen står stærkest i landet. Det anslås, at der er omkring 10.000 Talibanfolk i området.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere