USA's Afghanistan-indsats har en ende

Den amerikanske præsident, Barack Obama, slår fast, at landets engagement i Afghanistan ikke varer ved på ubestemt tid.

Hvis den afghanske regering tror, at de amerikanske styrker vil blive i landet på ubestemt tid, kan den godt tro om igen.

Sådan lyder budskabet fra den amerikanske præsident, Barack Obama, efter et lukket møde om, hvorvidt USA skal sende flere soldater til det uroplagede Afghanistan.

- Præsidenten mener, at vi må gøre det klart over for den afghanske regering, at vores engagement ikke er ubestemt tid, hedder det i en officiel udtalelse.

- Efter flere år med betragtelige investeringer af det amerikanske folk, må regeringen i Afghanistan vise forbedringer for at sikre en succesfuld overdragelse til vores afghanske partnere, lyder det videre i udtalelsen.

Samtidig bliver det nævnt, at Obama endnu ikke har besluttet sig for, hvor mange flere soldater, han ønsker at sende til Afghanistan.

Den øverstbefalende for Natos og USA's styrker i Afghanistan, general Stanley McChrystal, har anbefalet Obama, at der sendes mindst 40.000 flere amerikanske soldater til landet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere