Taleban håner svenske og norske styrker

Svenske og norske styrker i Afghanistan er så pressede af Taliban, at de forskanser sig i deres lejr, lyder den hånlige påstand fra lokal oprørsleder

De tør knap nok forlade deres egen lejr.

Taleban sender denne hånlige besked til blandt andet de norske og svenske styrker, der er udstationeret i det nordlige Afghanistan.

- Korsfarerne kan ikke trygt tage ud på deres patruljer. Hver gang de drager ud, møder de store tab, siger oprørslederen i Balkh-provisen, Raz Mohammed bin Sayd al-Haydari, i et interview til Taleban-bevægelsens arabisksprogede tidsskrift al-Somod.

- De ønskede for et stykke tid siden at bygge flere militære baser i regionen. De gennemførte militæroperationer i disse områder for at udslette mujahedinerne, men de mødte stærk modstand fra mujahedinkrigerne i området, så de måtte rømme og gemme sig uden at opnå deres mål, siger mullahen videre.

I det norske forsvar afviser man blankt, at soldaterne i Afghanistan skulle tilbringe det meste af tiden deres lejr.

- Vi håber og tror, at de fleste er kritiske over for sådanne absurde påstande, siger presseofficer Hanne Olafsen i en mail til den norske avis VG's hjemmeside.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere