Dræberorkan på vej mod ferieparadis

Orkanen Ida har allerede kostet cirka 100 mennesker livet. Næste stop på orkanens rute er den mexicanske turistmekka Cancun

Bølgerne står allerede højt i Cancun, men det bliver værre endnu, når orkanen Ida kommer nærmere, advarer myndighederne. (Foto: AP)
Bølgerne står allerede højt i Cancun, men det bliver værre endnu, når orkanen Ida kommer nærmere, advarer myndighederne. (Foto: AP)

Mudderskred og oversvømmelser i kølvandet på orkanen Ida har foreløbig kostet 91 mennesker livet i Mellemamerika, hvor snesevis af mennesker fortsat er savnet.

Mens myndighederne i blandt andet El Salvador er ved at danne sig overblik over orkanens ødelæggelser, er Mexico til gengæld ved at gøre klar første møde til kategori 2-orkanen.

Ida, som netop nu har vindstød på 160 kilometer i timen, har nemlig direkte kurs mod ferieparadiset Cancun på Yucatan-halvøen. Og orkanen ventes at tage til i styrke, når den nærmer sig kysten.

De mexicanske myndigheder har dog ingen planer om at evakuere turister fra Cancun og Playa del Carmen, men folk på kysten bliver bedt om at rykke lidt længere ind i landet.

Senere på ugen ventes orkanen at ramme USA's kyst ved Den Mexicanske Golf, oplyser det amerikanske orkancenter i Miami.

Her er dele af Louisiana og delstaten Mississippi mest udsat, mens orkanen formentlig passerer forbi New Orleans, som blev ødelagt af orkanen Katrina i 2005.

1 af 2 Mindst 91 mennesker har mistet livet i Mellemamerika, hvor orkanen har medført voldsom regn. (Foto: AP)
2 af 2 Bølgerne står allerede højt i Cancun, men det bliver værre endnu, når orkanen Ida kommer nærmere, advarer myndighederne. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere