Louisiana i undtagelsestilstand

Orkanen Ida har fået myndighederne i delstaten Lousiana til at erklære undtagelsestilstand

Det er endnu uvist, om Louisiana bliver ramt af Ida, men forberedelserne er i gang. (Foto: AP)
Det er endnu uvist, om Louisiana bliver ramt af Ida, men forberedelserne er i gang. (Foto: AP)

Myndighederne i den nordamerikanske delstat Louisiana har erklæret undtagelsestilstand for at mobilisere forud for orkanen Idas eventuelle hærgen i staten de kommende dage.

Ida, der har dræbt over 100 personer i El Salvador ventes til Louisiana i løbet af i dag.

Efter at have haft orkanstyrke i weekenden ventes Ida at aftage i styrke, inden den går i land i Louisiana.

Men for en sikkerheds skyld har man indtil videre indstillet dele af olieproduktionen ud for Louisianas kyst.

New Orleans, der blev mere eller mindre ødelagt af orkanen Katrina i 2005, ventes ikke at blive ramt i denne omgang.

Louisiana blev sidst ramt af en tropisk storm i september 2008, da orkanen Gustav gik i land.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere