Fem britiske soldater dræbt af politi

Fem britiske soldater har mistet livet i Afghanistan - angiveligt er de blevet dræbt af afghansk politi

Fem britiske soldater er blevet dræbt under kamp i Afghanistan, oplyser det britiske forsvarsministerium. Drabene skete i forbindelse med en militæraktion i Helmandprovinsen.

- Soldaterne blev alle dræbt som resultat af skudsår, de pådrog sig under et angreb 3. november, hedder det i en erklæring fra forsvarsministeriet.

Det var angiveligt afghansk politi, der affyrede de dræbende skud, oplyser ministeriet.

Tre af soldaterne var fra The Grenadier Guards og to fra militærpolitiet. De blev dræbt under et angreb i Nad-e'Ali-distriktet i Helmand tirsdag aften, oplyser det britiske forsvarsministerium.

I alt 229 britiske soldater har mistet livet i forbindelse med krigen i Afghanistan. De mange dødsfald har ført til en stigende modstand i den britiske befolkning mod Storbritanniens fortsatte deltagelse i krigen i Afghanistan.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere