Seks dræbt ved russisk flystyrt

Mindst seks mennesker blev dræbt, da et transportfly fra det russiske indenrigsministerium styrtede ned i Yakutia-regionen

Mindst seks mennesker blev dræbt, da et transportfly fra det russiske indenrigsministerium kort før midnat natten til søndag dansk tid, styrtede ned i den østlige Yakutia-region. Det oplyser det russiske nyhedsbureau Ria-Novosti.

Ilyushin-76 flyet, der havde 11 mennesker om bord, styrtede ned kort efter at være lettet fra lufthavnen i Mirnyi. Det oplyser en lokal embedsmand fra sikkerhedsministeriet til nyhedsbureauet.

- Seks lig er blevet fundet på ulykkesstedet og redningsmandskab leder efter de øvrige, sagde embedsmanden, der tilføjede at flyet ikke havde nogen last.

Årsagen til flystyrtet er endnu ikke kendt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere