Nu kommer superbomben

USA er snart klar til at teste en giga-bombe på 13,6 tons. Bomben er så stor, at den kan ramme bunkere, som er gemt dybt under jorden

Sådan kommer den enorme bombe til at se ud. (Grafik: Boeing/AP)
Sådan kommer den enorme bombe til at se ud. (Grafik: Boeing/AP)

En giga-bombe på 13,6 ton indgår snart i det amerikanske militærs bombearsenal.

Det er den såkaldte Massive Ordnance Penetrator - MOP - som med en sprængkraft på 2,5 ton sprængstof skal kunne ramme bunkere, der er gemt dybt under jordens overflade. Derfor har den allerede fået kælenavnet bunker buster.

Bomben kan f.eks. bruges mod de anlæg, som findes i Iran og Nordkorea.

Kongressen har bevilget 51,9 millioner dollar alene til at bygge luftvåbenets B-2-fly om, så de kan bære de enorme bomber.

Den nye giga-bombe nævnes ofte som et muligt våben mod Irans underjordiske faciliteter.