TV: Kvindelig skolelærer er nu snigskytte i Syrien

Et luftangreb dræbte 'Givaras' små børn - nu retter den unge kvinde selv skytset mod de syriske regeringstropper. SE TV-KLIP

Se den militante kvinde i aktion i tv-klippet herover
------------------------

Hendes øjenbryn er plukket, omkring hendes hoved sidder et tørklæde, og i hendes hænder holder hun en stor riffel.

Syriske regeringsstyrker dræbte for måneder siden hendes datter på 10, og hendes 7-årige søn i et luftangreb. Nu er sorgen blevet til vrede, og det har motiveret hende til at tage våbnet i egen hånd, og blive snigskytte med diktator-Assads soldater på kornet.

Den tidligere engelsklærerinde på 36 år, er nu kendt som 'Givara' i byen Aleppo, og har skiftet skoleuniformen ud med camouflage-jakke og læderstøvler.

- Jeg nyder at kæmpe. Når jeg ser, at en af mine venner fra oprørsdivisionen er blevet dræbt, føler jeg en trang til at finde våbene frem og tage min hævn, siger hun ifølge The Telegraph.

Læs også:

Se også: Assad anklager Israel for at destabilisere Syrien

Hun er nu en del af en oprørsgruppe, der tæller omkring 30 militante mænd og drenge. 'Givara' siger selv, at hun føler sig forpligtet til at dræbe én regeringssoldat, hver gang en af hendes allierede bliver slået ihjel.

- Det giver en god fornemmelse. Hver gang jeg rammer én, råber jeg 'Yes!', siger hun.

Selvom den bevæbnede kvinde virker rå i rollen som oprører, siger hun, at hun stadig vågner grædende op om natten, med hendes døde børn og grumme billeder på nethinden.

Læs også:

Se også: Russiske gidsler frigivet i Syrien

'Givara' siger, hun har set mere end 100 lig igennem de seneste måneder, og har også selv været tæt på døden:

- På et tidspunkt eksploderede en bombe tæt på mig, og sårede folk, som jeg var sammen med i en bil, og jeg tænkte: 'Åh, gud. Døden er nær', siger hun.

Mød hende i tv-klippet over artiklen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere