Abdulhadi al-Khawaja er i live

Den sultestrejkende danske fange Abdulhadi al-Khawaja er i live. Det bekræfter Udenrigsministeriet

al-Khawaja er ikke død. Det oplyser Udenrigsministeriet(Foto: Hasan Jamali)
al-Khawaja er ikke død. Det oplyser Udenrigsministeriet(Foto: Hasan Jamali)

Den sultestrejkende danske livstidsfange Abdulhadi al-khawaja er ikke død. Det oplyser Ole Engberg Mikkelsen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Vi ved fra kilder, at han er på militærhospitalet, og at han er i live, siger Ole Engberg Mikkelsen til politiken.dk.

- Vi betragter det som troværdige oplysninger. Det er vi overbeviste om, fortsætter Mikkelsen.

Indenrigsministeriet i Bahrain bekræfter ifølge Ritzau, at den sultestrejkende fange lever, og at han har det godt.

Abdulhadi al-Khawajas advokat sagde tidligere i dag, at han frygtede, at hans klient er død, men det viser sig nu, at det ikke er tilfældet.

Læs også: Advokat: Frygter al-Khawaja er død

- Vi frygter, at han måske er omkommet, for der er ingen undskyldning for at forhindre os i at kontakte og besøge ham, sagde Mohammed al-Jeshi tidligere på dagen.

Abdulhadi al-Khawaja har dansk statsborgerskab, men er oprindeligt fra Bahrain. Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod, at han sammen med andre er idømt fængsel på livstid for at protestere mod regimet i Bahrain.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere