Kystområder ånder lettet op: Tsunami afblæst

USA's tsunamivarslingscenter har ophævet tsunamivarsel. Sri Lanka, Indien og Indonesien følger trop

Der opstod trafikpropper da folk forsøgte at komme op i højlandet efter tsunamivarslet (Foto: Heri Juanda/AP)
Der opstod trafikpropper da folk forsøgte at komme op i højlandet efter tsunamivarslet (Foto: Heri Juanda/AP)

Truslen om ødelæggende tsunamier i kølvandet på det kraftige jordskælv i Det Indiske Ocean ser ud til at være drevet over.

USA's tsunamivarslingscenter på Hawaii, der rådgiver regeringer om hvilke varsler, de skal udsende, har afblæst varslet.

- Eftersom truslen er blevet mindre eller er helt ovre for de fleste områder, afblæser centret sin tidligere udsendte tsunamivarsel, lød det i en bulletin fra centret kort efter klokken halv to onsdag eftermiddag.

Læs også: Ekstrabladet.dks dækning af tsunamidramet

Derpå valgte to af de mest udsatte lande, Sri Lanka og Indonesien, at ophæve deres tsunamivarsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mindre bølger på op mod en meters højde har ramt vestkysten på den indonesisk ø Sumatra efter den række af kraftige jordskælv, der ramte Det Indiske Ocean.

Undersøger skaderne
Landets katastrofemyndigheder siger, at de fortsat er i færd med at undersøge, om der er sket skader, eller om der er omkomne efter de voldsomme rystelser.

Selv om myndighederne nu har afblæst tsunamivarslet, advarer de om, at der stadig kan komme efterskælv.

Katastrofeberedskabet frygter, at skælvet og de mindre tsunamibølger er gået værst ud over øen Simeulue ud for Sumatra, men endnu er omfanget af skaderne ikke klart.

Indien har ligeledes afblæst sit varsel og siger ifølge Reuters, at faren er drevet over.

- Det gælder for alle berørte områder, at når der ikke er kommet nogen store bølger to timer efter det tidspunkt, hvor man først havde antaget, at de meget skadelige bølger kunne ankomme, kan de lokale myndigheder antage, at truslen er drevet over, skriver tsunamivarslingscentret i sin bulletin.

Centret tilføjer, at der på grund af stærk strøm fortsat kan være trusler mod både og byggeri ved kysten adskillige timer efter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere