Iran tager det tunge nytårsskyts frem

Iran vil under sin igangværende flådeøvelse affyre langtrækkende missiler på årets sidste dag

Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)
Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)

Iran agter lørdag at affyre langtrækkende missiler som led i den flådeøvelser, der i øjeblikket er i gang i Den Persiske Bugt.

Det skriver det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor spændingsniveauet i området er steget et par grader.

Det er sket, efter at Iran har truet med at lukke Hormuzstrædet, indgangen til bugten, hvis Vesten indfører sanktioner mod Irans olieeksport i forbindelse med striden om Irans atomprogram.

Iran har flere langtrækkende missilsystemer.

Det gælder blandt andet Shahab 3, der kan nå mål i Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

- Den iranske flåde vil teste flere forskellige typer missiler, herunder langtrækkende missiler, i Den Persiske Bugt lørdag, siger admiral Mahmoud Mousavi, næstkommanderende i flåden, til Fars.

USA og Israel har sagt, at de ikke vil udelukke militær handling imod Iran, hvis diplomatiet slår fejl og ikke får løst sagen om atomprogrammet.

Iran siger, at programmet kun har fredelige formål, men Vesten frygter, at programmet kan være et dække for at udvikle atombomber.

- Affyringen af missiler er sidste del af flådeøvelsen. Den sidste del skal forberede flåden til konfrontation med fjenden i krigssituationer, siger den iranske admiral.

1 af 5 Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)
2 af 5 Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)
3 af 5 Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)
4 af 5 Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)
5 af 5 Iransk flådeøvelse. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere