Annonce:
Annonce:

565 soldater dræbt i Afghanistan i 2011

2011 blev det næstmest blodige år for Natos Isaf-styrke. 565 soldater mistede livet

Det har været et blodigt år i Afghanistan. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Det har været et blodigt år i Afghanistan. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Indsatsen for at skabe fred i Afghanistan har i 2011 kostet 565 soldater fra den Nato-ledede Isaf-styrke livet. Det viser en opgørelse.

Tabstallet er det næsthøjeste i den 10 år lange kamp mod det Taliban-ledede oprør. 417 af de omkomne er amerikanske soldater, mens 45 er fra Storbritannien.

Trods de store tab, siger øverstbefalende fra styrken, at urolighederne i landet er mindsket, siden USA tidligere besluttede at udsende 33.000 flere soldater.

Urolighederne er tiltagende
Men ifølge FN er urolighederne dog tiltagende, og flere eksperter forudser, at blodsudgydelserne vil tage til, efterhånden som Nato overdrager magten til de afghanske sikkerhedsstyrker.

Tabstallet for 2011 er lavere end året før, hvor krigen i landet nåede et maksimum. Her mistede 711 soldater fra den Nato-ledede styrke livet.

De mange dræbte skyldes blandt andet adskillige altødelæggende angreb. En bilbombe kostede i oktober 17 soldater livet - mens en helikopter med amerikanske soldater blev skudt ned i august. Her døde 30 mennesker.

Tusinde civile dræbt
Men det er de afghanske civile, som har betalt den højeste pris. Ved årets blodigste angreb blev mindst 80 mennesker dræbt i hovedstaden Kabul. Og i alt blev 1374 civile dræbt i løbet af første halvår 2011.

USA og den øvrige koalition, herunder Danmark, planlægger at overdrage sikkerhedsansvaret for hele landet til afghanske styrker inden udgangen af 2014, hvilket skal bane vejen for, at alle kampsoldater kan trækkes hjem.

I alt har 42 danske soldater mistet livet i Afghanistan siden 2002. 36 er dræbt under krigshandlinger eller patruljering. Seks er døde af andre årsager.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: