Yemens præsident forbrændt på 40 procent af kroppen

Mens Ali Abdullah Saleh behandles for alvorlige kvæstelser har oprørere taget kontrollen over byen Taiz

Ali Abdullah Saleh er tilsyneladende hårdere såret end først antaget. (Foto: AP)
Ali Abdullah Saleh er tilsyneladende hårdere såret end først antaget. (Foto: AP)

Mens rygterne om præsident Salehs tilbagekomst til Yemen florerer, er kampene tirsdsag intensiveret.

Ifølge øjenvidner har omkring 400 bevæbnede oprørere taget kontrollen med byen Taiz i det sydvestlige Yemen.

Oprørere stødte sammen med yemenitiske sikkerhedsstyrker nær Republik Paladset ikke langt fra Friheds pladsen, som har dannet symbolsk ramme om anti-regerings-demonstrationerne.

De hårde kampe i Taiz kommer samtidig med nye oplysninger om præsident Ali Abdullah Salehs tilstand efter fredagens raketangreb på præsidentpaladset i Sanaa.

Ifølge de første meldinger var Saleh kun lettere såret, og han ville hurtigt vende tilbage til Yemen efter behandling i Saudi Arabien.

Men nu oplyser en amerikansk embedsmand i regeringen ifølge CNN, at Saleh er hårdt såret.

- Han er forbrændt på 40 procent af kroppen, og den ene lunge er kollapset, oplyser embedsmanden.

I Taiz har sikkerhedsstyrkerne nu omgrupperet sig for at generobre byen.

Det er endnu uvist, om Saleh vender tilbage til Yemen.

Regeringshæren i Yemen hævder desuden, at den har dræbt mindst 30 militante al-Qaeda-medlemmer og islamister i kampe i den sydlige by Zinjibar.

Et fremtrædende medlem af netværket skal også været blandt de dræbte.

Lokale myndigheder oplyser, at 15 soldater er dræbt i forbindelse med de blodige sammenstød.

Kampene brød ud mandag, da regeringssoldater forsøgte at storme byen, som i sidste måned blev indtaget af islamister og mistænkte al-Qaeda-folk.

Natten til tirsdag rykkede soldater frem mod byen for at tilbageerobre den fra al-Qaeda.

Vidner i byen siger, at mindst 15 mennesker blev dræbt i nattens løb, heriblandt 9 soldater.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere