Syrere flygter til Libanon efter overgreb

Mange hundrede syrere flygter til nabolandet Libanon af frygt for syriske sikkerhedssoldaters overgreb

Mindst en person er dræbt og fem er såret, da mange hundrede syrere søndag flygtede fra deres hjem i byen Wadi Khaled til Tall Kalakh. Det siger libanesiske sikkerhedspoliti og øjenvidner.

Skuddene mod de mange syrere kom fra svært bevæbnede syriske sikkerhedsstyrker, der har omringet Tall Kalakh og en række andre syriske byer for at forhindre nye demonstrationer mod landets autoritære leder, Bashir al-Assad.

Syrene flygter til fods og er kommet til det nordlige Libanon i hundredvis siden tidlig lørdag for at søge sikkerhed for de syriske styrker.

Den dræbte er en ældre syrisk kvinde, mens de sårede er mænd heraf en libanesisk soldat.

I Syrien var der lørdagen igennem fortsatte demonstrationer mod al-Assad i adskillige byer. Ifølge hospitalskilder blev mindst fem personer dræbt af sikkerhedsstyrker og snesevis såret.

Tallene er dog usikre, da det er svært af få pålidelige oplysninger ud af Syrien, da regeringen i Damaskus nægter udenlandske journalister og menneskeretsgrupper at komme ind i landet. Desuden er telefon- og internetforbindelser til og fra landet næsten helt lukket ned.

Oprøret mod al-Assad har stået på i to måneder. Mindst 850 demonstranter er hidtil blevet dræbt af sikkerhedssoldater, siger lokale menneskeretsgrupper.