Cameron: Afghansk exit mulig fra 2011

Fremskridt i Afghanistan gør det muligt, at briterne begynde at trække sig ud fra næste år, siger premierministreren under besøg hos sine tropper

Den britiske premierminister David Cameron under sig besøg i Afghanistan, hvor han lukker op for den rmulighed, at briterne begynder at trække sig ud af det krigshærgede land allerede næste år. (Foto: PA Wire)
Den britiske premierminister David Cameron under sig besøg i Afghanistan, hvor han lukker op for den rmulighed, at briterne begynder at trække sig ud af det krigshærgede land allerede næste år. (Foto: PA Wire)

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har nu under et uanmeldt besøg i Afghanistan sagt, at det er muligt, at briterne kan begynde at trække soldater ud af landet allerede i 2011.

- Jeg mener, det er muligt, men det er klart, at vi arbejde videre med de fremskridt, vi gør, siger han.

Den konservative premierminister siger, at den afghanske befolkning i stigende grad føler sig mere sikker, og planerne om at lade den afghanske hær overtage sikkerheden er længere fremme end ventet.

- Jeg mener, det giver grund til forsigtig optimisme, at det bevæger sig i den rigtige retning, siger han.

I Helmand med danskerne
Der er knap 10.000 britiske soldater i Afghanistan. Langt størstedelen er i provinsen Helmand, hvor de samarbejder med den danske styrke.

Hvis briterne begynder at trække sig ud fra næste år, kan det presse den danske regering til at følge trop. Briterne og danskerne har arbejdet tæt sammen under krigene i Irak og Afghanistan.

Cameron, der kom til Afghanistan mandag, afviser desuden kritik fra afghansk og amerikansk side af de britiske soldaternes indsats.

Kritik ude på Wikileaks
I lækager offentliggjort af WikiLeaks siger amerikanske diplomater, at de britiske soldater i Talibans højborg, Helmand, ikke 'kan håndtere' opgaven med at sikre provinsen.

Cameron har under besøget i Afghanistan været ledsaget af den britiske stabschef, general David Richards, som tidligere har udelukket muligheden for, at briterne begynder tilbagetrækningen i 2011.

Nato besluttede på sit topmøde i sidste måned, at de udenlandske soldater ikke længere skal deltage i kampoperationer fra udgangen af 2014.