- De skal skiftes til at bryde sammen

- Det værste, der kan ske dernede, at der opstår uenighed i gruppen, siger dansk krisepsykolog

De 33 minearbejdere skal give hinanden plads til at få luft for frustrationerne (Foto: AP)
De 33 minearbejdere skal give hinanden plads til at få luft for frustrationerne (Foto: AP)

De 33 chilenske minearbejdere gennemlever netop nu et mareridt, som de ikke kan vågne fra.

I 25 dage har de siddet fanget 700 meter under jorden. Og selvom der bliver boret efter dem, kan redningsarbejdet tage op til fire måneder.

Psykolog Morten Holler fra Dansk Krisekorps, der leverer landsdækkende psykologisk beredskab, har ikke haft direkte kontakt til minearbejderne. Til gengæld kan han komme med almene bud på, hvordan situationen kan påvirke den mentale sundhed hos de 33.

- Minearbejderne kan få kortere og kortere lunte, og de kan udvikle psykosomatiske reaktioner som klaustrofobi og magtesløshed, siger Morten Holler, der samtidig slår fast, at det er heldigt, at de har kontakt med omverdenen.

- Livstegn fra overfladen er den sjælelige føde, de skal leve af - det skal generere det daglige håb.

LÆS: Minearbejdere taler med familier

Afklaringen afgørende
Selvom der er meget dårligt ved minearbejdernes situation, er der ting, som er positive.

- Det er ’heldigt’, at de er så langt nede under jorden, hvis de bare havde været et par meter under jorden, kunne der opstå uenighed om, om de skulle forsøge at komme op – her giver det sig selv, at de skal vente, siger Morten Holler.

SE: Video viser glade fangede minearbejdere

Uenighed det værste
I Chile arbejder psykologer målrettet med flokken og der er en række tommelfinger-regler, der kan hjælpe de levende begravede.

- Det kan udvikle sig i alle retninger for gruppen, men det gælder om at få nogle daglige rutiner for dem, siger Morten Holler.

- Det værste, der kan ske dernede, er, at der opstår uenighed i gruppen.

- Selvom de er minearbejdere vil der komme en reaktion hos nogen af dem. Det kan være traumatiserende og det er da ikke urealistisk at flere af dem, vil blive allergiske overfor at arbejde som minearbejdere i fremtiden, uddyber han.

LÆS: Fem minearbejdere lider af depression

Skiftes til at bryde sammen
Livet på bunden af en mineskakt stiller store krav til den enkelte og gruppen.

- Vi må håbe, at de skiftes til at bryde sammen. Ment på den måde, at de på skift skal give hinanden lov til at få luft for frustrationerne ved at være fanget i minen, siger Morten Holler.

- Selvom verden siger: '- hvor er det heldigt, de er reddet', vil der for mange af dem senere komme en reaktion.

- Normalt kan du søge et privat rum, her er de tvunget til at være sammen, så de bliver nødt til at holde hinanden ud.

LÆS: Boring i gang for at redde minearbejdere

1 af 2 Esteban Rojas Carrizo friede til sin kæreste fra mineskakten. (Foto: DPA)
2 af 2 De 33 minearbejdere skal give hinanden plads til at få luft for frustrationerne (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen