Fly med udlændinge forsvundet i Cameroun

Privatfly med 11 mennesker om bord forsvundet på en flyvning mellem Cameroun og Congo-Brazaville

Myndighederne i den vestafrikanske stat Cameroun bekræftede søndag, at er fly med 11 mennesker om bord - seks australiere, to franskmænd, to briter og en amerikaner - har været savnet siden lørdag.

Camerouns kommunikationsminister, Issa Thiroma Bakary, siger, at propelflyet forsvandt under en flyvning fra landets hovedstad, Yaounde, til Yangadou i det nordvestlige Congo-Brazzaville.

- Flyet havde 11 mennesker om bord - ni passagerer og to besætningsmedlemmer, siger Bakary og bekræfter deres nationaliteter.

Den australske regering oplyser, at flyet medbragte en gruppe forretningsfolk fra mineindustrien.