BP gør nyt forsøg på at stoppe olieudslip

BP forbereder endnu et forsøg på at bremse olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Et dæksel skal sænkes ned over en løbske oliebrønd.

Efter at det er lykkedes BP at begrænse udslippet fra en løbsk oliebrønd på bunden af Den Mexicanske Golf, forsøger den britiske oliegigant at bremse olieudslippet yderligere.

BP vil sænke et metaldæksel ned over en utæt lukkemekanisme, som stadig lækker olie ud.

Lykkes operationen, som ventes afsluttet i næste weekend, kan BP samle endnu mere olie op, end de cirka 10.000 tønder olie - svarende til ca. 1,6 millioner liter - som selskaber hævder opsamles i øjeblikket i døgnet.

Hvor meget mere olie, som kan opsamles, kan BP ikke sige.

Metaldækslet skal placeret over den oliebrønd, som BP for en uge siden forsøgte at stoppe ved at pumpe tykt mudder ned i.

BP erkender dog, at olieudslippet under alle omstændigheder vil fortsætte til august måned, hvor flere nye aflastningsboringer er færdige, og hvorfra olien kan hentes op. De boringer vil taget trykket af de løbske boringer, som siden 20. april har sendt mange millioner af liter råolie ud i havet.