Mindst 32 døde i færgeforlis i Bangladesh

Et færgeforlis i Bangladesh har kostet mindst 32 personer livet, og tallet ventes at stige, oplyser myndigheder

32 mennesker er fundet druknet og adskillige andre frygtes at have lidt samme skæbne, efter at en overfyldt færge fik slagside og kæntrede på en flod i Bangladesh. Mindst 12 børn er blandt de omkomne.

Redningsmandskab leder fortsat efter overlevende fra ulykken.

De fleste af de 1500 personer om bord formåede at svømme i land, men op mod 80 er fortsat savnet.

Færgen havde over tre gange så mange passagerer om bord, som den havde tilladelse til, fordi mange ville hjem og fejre den muslimske højtid eid.

- De havde endda fundet plads i færgens bagagerum, siger et øjenvidne.

Færgen var på en 300 kilometer lang tur fra hovedstaden Dhaka til kystbyen Bhola, da den ifølge lokale medierapporter stødte på grund og begyndte at tage vand ind.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere