Attentat mod svenskere i Afghanistan

Vejsideattentat mod svenske styrker i Afghanistan samtidig med, at Sveriges udenrigsminister er på besøg i landet

Fem svenske soldater er blevet såret og deres tolk dræbt i forbindelse med et attentat med en vejsidebombe i Afghanistan. Det oplyser det svenske militær.

Attentatet fandt sted onsdag morgen ca. 40 km west for Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan. De svenske soldater deltog i en fælles patruljering med afghanske soldater, da vejsidebomben eksploderede.

Alle fem svenskere er overført til et Nato-hospital for at blive behandlet. Det er ikke oplyst, hvor svære kvæstelser de har fået.

Henved 500 svenske Nato-soldater er stationeret i det nordlige Afghanistan.

Attentatet kommer samtidig med, at den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, er på besøg i landet. Her skal han have samtaler med både den afghanske præsident, Hamid Karzai, og dennes hovedrival ved det netop overståede præsidentvalg i landet, Abdullah Abdullah.

Sverige er i øjeblikket EU-formand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere