Demonstranter stopper kampe i Thailand

De voldsomme protester mod regeringen i Thailand er afblæst for at redde uskyldiges liv, siger talsmand

En demonstrant tørrer øjnene, mens endnu et bål flammer i Bangkok bag ham. Nu har demonstranterne indstillet kampene. (Foto: Paula Bronstein/Getty Images)
En demonstrant tørrer øjnene, mens endnu et bål flammer i Bangkok bag ham. Nu har demonstranterne indstillet kampene. (Foto: Paula Bronstein/Getty Images)

De voldsomme protester mod regeringen i Thailand er tilsyneladende nu afblæst.

Efter tre ugers belejring af regeringsbygningen i Bangkok siger en talsmand for demonstranterne nu, at de stopper protesterne, der i går kostede to mennesker livet.

- Vi har besluttet at aflyse demonstrationerne i dag, fordi mange brødre og søstre er blevet såret og dræbt. Vi vil ikke have alle til at lide på samme måde. Og vi vil ikke tillade, at flere dør, sagde protestleder Jatuporn Phromphan ifølge AP.



Er du i Thailand? Skriv til ekstrabladet.dk



Ved gadekampene mandag blev op mod 120 såret og to personer dræbt, oplyser thailandske regeringskilder. Ifølge eks-præsident Thaksin Shinawatra skjuler regeringen dog det virkelige dødstal.

Området ved regeringsbygningen er omringet af hundreder af soldater efter gårsdagens voldelige kampe i Bangkok. Ifølge AP er 2.000 demonstranter, der de sidste dage har været nok så hårdhudede i kampen mod militæret, begyndt at rømme området omkring regeringsbygningen.

Jatuporn Phromphan understregede dog i sin udtalelse, at thailændere, der vil have premierminister Abhisit Vejjajiva væk fra posten ' kan komme tilbage og kæmpe igen. Demokratiet vil ikke slutte i dag'.

Opdateres...