Vi vader i død og blod - GØR NOGET!

Norsk læge sender desperat nødråb pr. sms fra Gaza-striben - arbejder sammen med landsmand og sammen med palæstinensiske kolleger

Den norske læge Mads Gilbert sammenligner denne søndag i Gaza med dødsriget Hades. (Foto: NORWAC)
Den norske læge Mads Gilbert sammenligner denne søndag i Gaza med dødsriget Hades. (Foto: NORWAC)

'De bombede det centrale grønsagsmarked i Gaza City for to timer siden. 80 sårede. 20 dræbte. Alle blev bragt her til Shifa. Hades! Vi vader i død, blod og legemsdele. Masser af børn. Gravid kvinde. Jeg har aldrig oplevet noget så rædselsfuldt. Nu hører vi tanks. Fortæl det videre, råb det videre. Alt. GØR NOGET! GØR MERE! Vi lever historiebøgerne, lige nu!'

Denne sms om søndag formiddags situation i Gaza blev sendt til den norske Palæstinakomité af anæstesilæge og katastrofemediciner Mads Gilbert. Sammen med kirurg Erik Fosse er nordmanden eneste europæiske sundhedsarbejder i Gaza i øjeblikket, oplyser websitet 'The Sterile Eye'.

Alle, som læser meddelelsen, opfordres til at sende den videre.

Gilbert og Fosse havde i sidste uge held til at komme fra Egypten ind i Gaza, hvor de nu arbejder sammen med palæstinensiske kolleger på Shifa Hospitalet i Gaza City. De to læger, som begge har stor erfaring med arbejde i krigszoner, arbejder i Gaza for NORWAC (Norwegian Aid Commitee).

1 af 2 For denne mand hastede det ikke at komme ind til dr. Gilbert på Shifa hospitalet. Han døde i søndagens angreb på Gaza City. (Foto: AP)
2 af 2 Den norske læge Mads Gilbert sammenligner denne søndag i Gaza med dødsriget Hades. (Foto: NORWAC)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen