Flyveblade over Gaza: Kom væk!

Israel beordrer indbyggerne i det nordlige Gaza til at forlade deres hjem, hvis de ikke vil rammes af nye, voldsomme angreb

En israelsk granat rammer ned i det nordlige Gaza her til aften, hvor luftangrebene fortsatte med uformindsket kraft. (Foto: AP)
En israelsk granat rammer ned i det nordlige Gaza her til aften, hvor luftangrebene fortsatte med uformindsket kraft. (Foto: AP)

Israelske fly kastede i morges flyveblade ud over det nordlige Gaza, med ordrer om at evakuere området.

'På grund af angreb fra terrorister i det område, du bor i, rettet mod staten Israel, er de israelske forsvarsstyrker tvunget til at svare igen omgående. For din egen sikkerheds skyld beordres du til at forlade området øjeblikkeligt,' står der på flyvebladene.

Moské ramt
Og løftet om nye, voldsomme angreb blev indfriet her til aften, da et israelsk luftangreb ramte en moské i landsbyen Beit Lahiya i det nordlige Gaza. Angrebet kostede ni mennesker livet og kvæstede 60. Det fortæller medicinske kilder i Palæstina til CNN.

I alt har 440 mennesker mistet livet i Gaza under i de seneste otte dages krig.