Alle venter på ragnarok i Bangkok

Thailands premierminister opfordrede fredag til at bruge fredelige midler til at slutte konflikten. Alligevel optrapper begge parter

Stilhed før stormen i Bangkok - er de fleste enige om. (AFoto: AP)
Stilhed før stormen i Bangkok - er de fleste enige om. (AFoto: AP)

Sandynligheden for en voldelig konfrontation i Thailand stiger, da både politi og demonstranter optrapper deres tilstedeværelse i Suvarnabhumi-lufthavnen, skriver nyhedsbureauet AP sent fredag aften, dansk tid.

Thailands premierminister opfordrede ellers begge parter til at finde en fredelig udgang på konflikten.

- Der er en mærkelig, surrealistisk afventende stemning lige nu, siger TV2's korrespondent fra lufthavnen i Bangkok, klokken 05.00, lokal tid.

Og de fleste internationale medier er da også enige om, at uroen ender voldeligt.

- I dag ser vi blod med vores øjne. Vi vil slås. På nuværende tidspunkt er der ingen sandsynlighed for, at vi vil forhandle, siger Sondhi Limthongkul, leder af protestbevægelsen People's Alliance for Democracy ifølgee AP.

Gruppen kræver regeringen afgang, som de mener styres som marionetdukker af den forhenværende og korruptionsanklagede premierminister Thaksin Shinawatra.

Bangkok har været lukket for flytrafik, siden demonstranter tirsdag omringede lufthavnen. Og trods vejspærringer er flere i løbet af fredagen ankommet til lufthavnen i biler og busser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere