Pakistansk krisemøde om Mumbai

Pakistans regering holder krisemøde om indiske beskyldninger mod Islamabad efter terrorangreb

Pakistans regering var lørdag samlet til krisemøde for at diskutere en reaktion på terrorangrebet i Mumbai, efter at Islamabad abrupt havde ændret en beslutning om at sende lederen af den militære efterretningstjeneste til Indien.

Den magtfulde chef for landets efterretningstjenester i ISI skulle have været fløjet til Mumbai for at hjælpe med efterforskningen, men indiske beskyldninger om, at 'elementer i Pakistan' er involveret i angrebet, førte til en ændring af planen.

- Ved det særlige krisemøde bliver der taget stilling til den situation, som er fremkommet ved de indiske beskyldninger og til beslutningen om at ændre ISI's deltagelse til et lavere niveau, sagde regeringskilder i den pakistanske hovedstad.

Premierminister Yousuf Raza Gilani hastede til Islamabad fra den østlige by Lahora fredag for at lede det ekstraordinære regeringsmøde, og hans udenrigsminister forkortede et besøg i Indien og fløj hjem i et særfly.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere