Terrorister er nedkæmpet

60 timer efter, at terrorister angreb Mumbai, blev de sidste tre militante dræbt af indisk politi lørdag morgen - dødstal stiger til 195

Tidligt lørdag morgen meddelte indisk politi, at terroranslaget i Mumbai er slut. (Foto: AP)
Tidligt lørdag morgen meddelte indisk politi, at terroranslaget i Mumbai er slut. (Foto: AP)

Efter knap tre døgns kampe fik indiske sikkerhedsstyrker i Mumbai tidligt i morges omsider nedkæmpet en gruppe terrorister, som onsdag iværksatte et hidtil uset terrorangreb, der har kostet over 195 mennesker livet og såret over 300 andre.

De sidste tre terrorister, som havde forskanset sig på luksushotellet Taj Mahal, blev dræbt efter hårde kampe.

60 timer efter, at de formodede islamister var sejlet til Mumbai og havde rystet den indiske finansmetropol med et simultant udført angreb, var mareridtet omsider slut.

- Taj er nu under vores kontrol, sagde Mumbais politichef, Hasan Gafoor.

Imens havde brandvæsnet travlt med at slukke en brand i den historiske bygning, da terroristerne havde sat ild til flere værelser.

- Vores operation fortsætter, indtil vi har tjekket hvert eneste værelse og hver eneste etage, sagde chefen for den indiske nationalgarde, Jyoti Krishna Dutt.

Der er endnu ingen oplysninger om antallet af ofre på det 105 år gamle hotel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere