Dansk familie midt i gidseldrama

Ekstra Bladet har snakket med dansk familie, der lige nu sidder på et hotel i Mumbai, Indien, få kilometer fra den dramatiske gidseltagning

Den danske familie i Mumbai har fået at vide, at de ikke må forlade deres hotel, hvor vagterne holder skarpt opsyn. (Foto: AP)
Den danske familie i Mumbai har fået at vide, at de ikke må forlade deres hotel, hvor vagterne holder skarpt opsyn. (Foto: AP)

Få kilometer fra gidseltagningen i Mumbai sidder danske Kent Pedersen og Monica Radmer med deres lille fire-årige datter på et hotel. De har fra den danske ambassade fået at vide, at de ikke må forlade stedet. De er bange.

- Det er forfærdeligt og meget urealistisk. Vi sidder så tæt på. Få timer før al balladen startede var vi forbi Taj Mahal og Oberoi Hotel. Jeg vil bare hjem nu, siger 37-årige Monica Radmer.

Er du i Mumbai? Så vil vi gerne i kontakt med dig. Send en sms til 1224.

Familien har været på rundrejse i Indien de seneste 22 dage og skal efter planen hjem i morgen.

'Jeg er utryg'
- Jeg har spontant overvejet, om jeg skulle tage tørklæde på, så jeg ikke lignede en vesterlænding. Der går så mange tanker gennem hovedet, og vi sidder bare her på hotelværelset og følger med i urolighederne på tv, siger Monica Radmer.

Hendes mand Kent Pedersen, 35, har været i kontakt med flyselskabet.

- De siger, vi skal tage det stille og roligt, siger han.

Samme melding har de fået fra hotellets vagter.

- Jeg har snakket med en vagt, som siger, at vi er sikre her, siger Monica Radmer.

- Terroristerne bag gidseltagningen er gået specifikt efter vesterlændinge. Hvordan har du det med det?

- Det gør mig meget utryg. Ingen siger noget her. Ingen spørger, hvordan vi har det. Alle er tavse. Det er ikke den afslutning på ferien, jeg håbede på. Jeg vil bare så gerne hjem nu, siger Monica Radmer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere