Så servitrice blive skudt i hovedet

Ven til dansk direktør er dødulykkelig, fordi hans fætter er en af de personer, som stadig er fanget på et af luksushotellerne

To kilometer syd fra urolighederne i Mumbai sidder Søren Bjerrehuus direktør for entrepenørfirmaet Rambølls afdeling i Mumbai.

Han har netop været i kontakt med sin indiske ven, som blot sidder 150 meter fra de hoteller, hvor terroren finder sted. Her kan han mærke ruderne blafre, når bomberne sprænger. Så tæt er han på.

Er du i Mumbai? Så vil vi gerne i kontakt med dig. Send en sms til 1224.

- Min ven har fortalt mig, at hans fætter og kone sad til et middagsselskab på Trident Oberoi, da terroristerne pludseligt kom stormende ind. Her så de en servitrice blive skudt i hovedet på klods hold. Konen er kommet ud, men hans fætter stadig er holdt som gidsel, siger Søren Bjerrehuus og fortsætter:

- Min ven er dødulykkelig over, at fætterens skæbne ligger i hænderne på terroristerne.

Søren Bjerrehuus har fem medarbejdere dernede som alle er i god behold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere