Indisk flåde border skib efter terror

Indiens flåde er gået om bord på et skib, som mistænkes for at have forbindelse til terrorangrebet i Mumbai. Skibet kom ifølge flåden til Indien fra Pakistan.

Fragtskibet MV Alpha er blevet bordet af indiske flådestyrker. Fartøjet er under mistanke for at have forbindelser til terrorangrebet i den indiske by Mumbai i går.

Ifølge en talsmand for flåden er MV Alpha for nyligt kommet til Mumbai fra Karachi i Pakistan, og flådefolkene er nu i gang med at borde skibet og gennemsøge det.

Gruppen Indisk Mujahideen, som antages at stå bag angrebet, får ifølge de indiske myndigheder assistance fra militante grupper i blandt andet Pakistan.

Mindst 101 mistede livet ved angrebet i Mumbai og flere hundrede blev såret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere